Voel – en landsby i udvikling med 1652 indbyggere beliggende 10 km øst for Silkeborg. Værdiskabende og attraktiv for tilflyttere. I Voel er der 2 skoler og børnehave samt et attraktivt foreningsliv.
Byen er omgivet af grønne områder, der giver mulighed for at være tæt på naturen, uanset om der behov for en løbetur med hunden eller en stille spadseretur i smukke omgivelser. Det integrerede stisystem skaber tryg adgang til byens skoler, foreninger og indkøbsmuligheder samt fællesskabet blandt beboerne.
I Husmosen, et fantastisk naturområde, der via stien er forbundet med udstykningen Valdemars Have, er der netop bygget shelter, hvor flere af byens ildsjæle har hjulpet og brugt mange frivillige timer på projektet. Her er der plads til udeskole og åbnes op for børnehave, skole og naturinteresserede.
Hele nærområdet skaber grobund for boliger, som giver adgang til alt det, en by repræsenterer af liv og aktiviteter, og samtidig åbner døren til naturen. At leve og bo med denne kulisse er med til at skabe de bedste rammer for livet imellem husene.
Voel har alt, hvad du behøver i hverdagen.